96 14 00 02

hukas@hukas.dk

Hvis du overvejer at flytte til Skive, vil du blive glad for at høre, at jobmulighederne i området er gode og forskelligartede. Skive har en lav arbejdsløshed med kun 1,6% af arbejdsstyrken, der er fuldtidsledige. Dette tal er det laveste i Region Midtjylland og det næstlaveste på landsplan, hvor landsgennemsnittet ligger på 2,9% (jan. 2022). Du vil i denne artikel blive klogere på arbejdsmarkedet i Skive Kommune og hvad, der er med til at underbygge Skive, som et attraktivt sted at søge job.

Skives mangfoldige erhvervsliv: Karrieremuligheder for enhver i Skive Kommune

Skive har en bred vifte af industrier, der spænder over alt fra handel, sociale institutioner, offentlig administration, bygge og anlæg, undervisning, landbrug, maskinindustri, transport og meget mere. Så uanset din uddannelsesbaggrund og interesser, er der gode muligheder for at finde et job og lejebolig i Skive, der passer til dig. Læs videre og bliv klogere på fordelingen af jobs i Skive:

De rå tal og fakta

Ifølge Skive Kommuneguiden har handelssektoren flest ansatte i Skive Kommune med 3.578 ansatte, tæt efterfulgt af sociale institutioner med 2.904 ansatte. Det offentlige, forsvaret og politiet er også en betydelig arbejdsgiver i Skive Kommune med hele 1.838 ansatte. Og hvis du er i bygge- og anlægsbranchen, er der også rigeligt med muligheder, da denne sektor har 1.707 ansatte i kommunen. Men ser man på bredden, har Skives erhvervsliv også mange andre nævneværdige jobmuligheder i en række andre sektorer, som f.eks. undervisning og sundhedsvæsnet, transport og logistik, hotel- og restaurationsbranchen samt, metal- og betonindustri.

Med andre ord, så er Skive en by, der kan tilbyde forskellige karrieremuligheder og har et dynamisk erhvervsliv. Hvad enten du er nyuddannet eller erfaren arbejdskraft, kan Skive tilbyde dig en spændende og stabil karriere.

Liste over spændende virksomheder, som du måske ikke vidste ligger i Skive

Selvom det for os lokale i Skive er stolte over vores erhvervsliv, bliver mange overraskede over, at disse virksomheder faktisk ligger på vores egn. Den første virksomhed vi vil fremhæve, er for mange i Skive forbundet med en vis stolthed, og er producenten af Danmarks bedste øl og sodavand.

Hancock bryggerierne

Hancock's Sport Cola skiller sig ud fra mængden på mange måder. Denne bestseller har opnået kultstatus og er tilgængelig i et utal af forhandlere landet over, fra lokale dagligvarebutikker til tankstationer og caféer. Men udover at producere lækre sodavand, laver de faktisk også nogle af Danmarks bedste øl. Her lagrer de en helt almindelig Høker Bajer i mindst 45 dage, fordi kvalitet og tradition er vigtig hos Hancock. Et klassisk bryggeri i gammel forstand, men med sans for forretning. En attraktiv arbejdsplads i god vækst!


GreenLab Skive

GreenLab Skive er verdenskendt som en banebrydende energi- og erhvervspark, der fokuserer på grøn energi og bæredygtighed. Et unikt sted, hvor der eksperimenteres med og udvikles løsninger inden for vedvarende energi og cirkulær økonomi - og vi er så heldige, at den ligger i Skive. Projektet er kendt for sin tilgang til at koble energisystemer med industrielle processer og landbrug, hvilket skaber et mere effektivt og bæredygtigt økosystem. Formålet med GreenLab Skive er ikke kun at skabe en grønnere fremtid, men også at demonstrere, hvordan bæredygtighed og økonomisk vækst kan gå hånd i hånd. Det er et eksempel på, hvordan innovative løsninger kan fremme overgangen til en mere bæredygtig og klimavenlig økonomi, og er en yderst attraktiv arbejdsplads. Læs mere om jobmulighederne på GreenLabs hjemmeside.

Thise Mejeri

Thise Mejeri er i dag Danmarks næststørste økologiske majeri, og blev grundlagt i 1988 af syv øko-idealister og en mejeribestyrer. De fokuserede på selvstændighed og økologi, selvom Danmark på det tidspunkt ikke var klar til økologiske produkter. Men i dag står Thise Mejeri nu som et symbol på innovation og bæredygtighed i mejeriindustrien. Senest har de udfaset sojabønnen i deres mælkeproduktion og erstattet det med danskproduceret hestebønner. Blot ét af mange tiltag, som gør Thise Majeri til en spændende arbejdsplads med rigtig gode fremtidsudsigter.

Scantruck

Scantruck er en af de førende spillere i Danmark inden for salg, service og udlejning af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner. De har specialiseret sig i at understøtte byggebranchen, industrien og landbruget med højkvalitetsmaskiner og med et hovedsæde i Skive tilbyder Scantruck en bred vifte af jobmuligheder. Dette kan omfatte alt fra specialiseret teknisk support og vedligeholdelse til salg og kundeservice. Deres team består af top professionelle fagfolk og virker til at være en rigtig god, eftertragtet arbejdsplads med gode fremtidsmuligheder.

Bygget på ideal.shop